like


Hver gang vi 'liker' noget på nettet, tilfører vi det mere værdi. Flere 'liker' blot fordi andre gør det, og det få igen andre til at følge med. Det fænomen kalder filosofiprofessor Vincent F. Hendricks for bobler. Et 'like' kan også fungerer som social kapital, der kan handles med på samme måde, som det sker på aktiemarkedet.
Vi kan godt være rationelle individer, men samtidig optræde kollektivt stupide, siger Vincent F. Hendricks. I socialpsykologien taler man om: pluralistisk ignorance, som beskriver det forhold, at det er ok at være uvidende, så længe andre også er det. Bobler er som regel tomme indeni.

Ikke maskinstormer
Der er meget godt at sige om både den digitale tidsalder og de sociale medier. Det er blot værd at huske på, at vores erfaringshorisont med slige sager er kort; det er trods alt ikke mere end omkring ti år siden, at de sociale medier for alvor gik i luften, mens vores erfaring med at agere, interagere og kommunikere analogt er gjort over ca. 250.000 år. påpeger Vincent F. Hendricks – professor i formel filosofi. Leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet, for at understrege, at han bestemt ikke er maskinstormer.


Rigtig mange unge føler sig ”tvunget” til at være med i Facebook-grupper. Andre gør det af lyst, og oplever det som ”frivilligt”. Det er en måde at følge med på, hvad enten det drejer sig om vennerne, de kendte eller andre spændende ting.
De sociale medier er så nye, at der ikke er ret meget forskning på området. Men der er som regel et mønster der går igen. Der er faste roller – nogle få der starter næsten alle tråde, og på den måde kommer til at sætte og styre dagsordenen. Nogle der kritikløst uddeler likes – tydeligvis fordi de så føler sig med i noget, der er betydningsfuldt.
Jeg har set elever bryde sammen, fordi andre i klassen havde flere 'likes'.
Trådene bliver hurtigt så lange og ensrettede, at ethvert kritisk indspark enten syntes umuligt – eller ligefrem farligt for ens omdømme. De mange bystanders (passive iagttagere), bliver talt med som 'likes', selvom de slet ikke reagere.

frostBOBLEEn sprængt sæbebobbel i frostvejr.Det har været svært at sætte ord på – men mit ubehag ved de sociale medier er vokset, uden at jeg rigtig forstod hvorfor, indtil jeg læste professor Vincent Hendricks bog ”Spræng Boblen”, hvor han kritisk analysere de såkaldt sociale medier.

Hendricks sætter fingeren på pulsen: At ytre sin uforbeholdne tilslutning til  diverse ting, uden at denne mening har været udsat for nogen analyse, findes i metermål online - pyt med argumenterne og forudsætningerne, for vi er jo enige. De uenige kan gå andetstedshen.

På Facebook er det dem, der altid har deres iPhone lige ved hånden og kan formulere sig, der vinder diskursen, fordi de kommer først. Herefter fyldes tråden op med lutter enighed. Det kan undre at så mange, så hurtigt kan mene det samme!
I ”Spræng boblen” giver Hendricks en god forklaring: Det er blevet legalt bare at mene uden at tænke, siger han og tilføjer så: at mene, er en selvhøjtidelige og inderligt ligegyldige tilstand… en tros- eller overbevisningstilstanden. At vide kræver, at man har samlet erfaring og kundskab nok til at vide noget. Derfor kan man ikke sætte lighedstegn mellem information og viden.

Det er ellers nærliggende at tro, at andre mennesker udtaler sig på baggrund af erfaringer og kundskab – og at stræben efter sandhed er et bærende princip.  Men i cyber-sociale bobler behøver der ikke en gang være en fundamental værdi forbundet med det der kommunikeres, så længe man bare kan få folk til at tro, at alle andre tror, at hvad det nu end er, du kommunikere er værdifuldt for andre. Det kan delvis forklare den voksende kritik af Facebook, hvor det er tydeligt, at det for nogle er vigtigt, at være med på vognen og hermed få – eller tro man får - social status, anseelse eller respekt. Nye socialpsykologiske og informationsteoretiske studier tyder på, at på trods af at vi aldrig har været mere forbundne, end vi er nu via de sociale medier, har vi aldrig været mere ensomme og narcissistiske.

FacetoFaceDen direkte menneskelige kontakt – der bl.a. omfatter, at aflæse ansigtsudtryk og kropssprog - er erstattet med uforpligtende klik og virtuelle sympatitilkendegivelser, der ikke gør en reel forskel og således heller ikke skærper rigtige sociale kompetencer eller forståelse.
Derfor kan man lige så godt ”fiske efter fjolser”… det vil sige dem der ikke kræver sandhed…

Hendricks bruger begrebet ekkokammeret, der betegner de stemmer, man gider høre på, de kilder, man gider læse, og de mennesker, man gider tale med. Ekkokammeret er det sted, hvor  man udelukkende tager højde for ekkoer af ens egen stemme.

Informationsstyring gennem de sociale medier giver magt. De hurtige opnår magt – resten - ”følgerne” - kan med en let omskrivning af Descartes ”Jeg tænker, altså er jeg” i de sociale mediers tidsalder sige ”Jeg 'liker', altså er jeg”.

Kirkegaard (Enten-Eller)
”Du er nemlig ingenting, og er bestandig blot i Forhold til Andre,
og hvad Du er, er Du ved dette Forhold”

kirkegaardwww

 

Medieansvarsloven
Udvalgt uddrag
Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.
Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Disse principper gælder ikke for de sociale medier,
hvor der faktisk ikke er nogle regler.



Undgå at sidde fast i meningsbobler

Hvordan undgår man at sidde fast i meningsbobler, mobbe bobler, statusbobler, politiske bobler, nyhedsbobler o.s.v, analogt som digitalt, her er uddrag af Vincent Hendricks grønspætteråd:

Har du selvstændige og uafhængige grunde til at tro på det, alle andre åbenbart mener, at alle andre  tror på? Hvis du ikke kan finde dit eget argument, er du måske i gang med at følge den boblende strøm af lemminger, som mangler egne bevæggrunde for at følge andres dagsorden.

Tænk, før du liker selvom det stort set er omkostningsfrit, ikke-bindende og somme tider tvetydig. Stil spørgsmål før du liker.

 

 

8702200300
Forslag til PROJEKTOPGAVE

At arbejde med dette tema er en stor og spændende opgave.
Med udgangspunk i tekster og videoer i denne artikel og bogen  "Spræng boblen" skal du undersøge, om der er hold i Hendricks og andres kritik af de sociale medier.
Du skal også selv finde materiale - fx fra infomedia – som kan belyse de sociale mediers betydning.
Hvis det er muligt kunne man lave en spørgeskemaunderssøgelse bland Facebook brugere.

 

Et nyttigt link:  http://www.vince-inc.com/vincent/?p=4031

 




 

 

 

 

 

 

 

 

økonomisk-boble-kurve3

 

likeGrafen er lånt fra en illustration af en økonomisk boble på aktiemarkedet,
men her er den tilpasset fænomenet mediebobler, altså den udvikling
man somme tider kan opleve når ”følgerne” går amok på de sociale medier.

 

Gyldendals introduktion

 

Spræng boblen

Professor Vincent F. Hendricks identificerer og forklarer

De sociale medier sætter processerne på speed.

Hvad er det egentlig, der sker, når aktuelle fænomener pludselig blæses. ud af proportion, og vi alle står undrende tilbage?

Professor Vincent F. Hendricks er leder af Center for Information og Boblestudier. Centret er det første i verden af sin art. hvor man studerer forskelligartede boblefænomener. Han beskriver i sin bog Spræng boblen ­ sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden samspillet, når tendenser pustes op, overophedes og brister med risiko for fatale følger.

Bogen rummer cases og eksempler på boblefænomener, der blandt andet gør en teenager til mobbeoffer og får en giraf til at vælte mediebilledet. Hidtil har det særligt været på boligmarkedet og i finansverdenen, hvor man har talt om bobler.

Den digitale tidsalder- og ikke mindst de sociale medier- er en central drivkraft bag udbredelsen af de uforudsigelige bobler:

"Det er værd at huske, at vores erfaringshorisont er kor t; det er trods alt ikke mere end omkring ti år siden, at de sociale medier for alvor gik i luften, mens vores erfaring med at agere, interager e og kommunikere analogt er gjort over cirka 250.000 år."

Spræng boblen viser, hvordan man genkender bobler, hvilke faser boblerne gennemløber. Og bogen rummer også grønspætteråd, der gør en i stand til at undgå at boble med og i stedet bevare sin kritiske sans.


OM FORFATTEREN

Vincent F. Hendricks er dr.phil., ph.d., professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Modtager af en række nationale og internationale priser for sin forskning herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris og Roskilde Festivalens Eliteforskerpris. l årene 2005 - 2015 var han chefredaktør af Synthese, verdens største tidsskrift i filosofi. Hendricks har været vært og tilrettelægger på en række tv- og radioprogrammer.


 

 

 

 like