Findes det rationelle menneske!

Er menneskets handlinger styret af guderne? Er vores handlinger styret af fornuften? Er det følelserne der bestemmer vores adfærd?

For to tusinde år siden stillede den græske filosof Aristoteles disse spørgsmål. Han nåede frem til, at mennesket kunne handle rationelt og logisk, fordi man var i stand til at finde sandheden om den verden man levede i. Den indsigt udsprang ikke af tilfældige observationer, men var et resultat af videnskabelige og logiske metoder.

 

Aristoteles 1wwwSenere maleri af Aristoteles, som kunstneren forestillede sig at den store filosof havde set ud.

arbejdsspoergsmaalLAristoteles stillede i modsætning til andre samtidige filosoffer mennesket udenfor naturen, som derfor kunne iagttages og analyseres. Det var han muligvis den første der gjorde. Og det var netop forudsætningen for, at mennesket kunne handle rationelt, altså basere sine handlinger på fornuften, der byggede på iagttagelser og analyser, i modsætning til fx følelser, overtro, vaneforestillinger eller fordomme.

Forestillinger og tænkemåder, ønsker og mål samt beslutninger og handlinger er præget af den menneskelige rationalitet, mente Aristoteles.

Aristoteles fra Stageiros i Makedonien (384 - 322) studerede i ca. 20 år (367 - 347) ved Platons Akademi i Athen. I løbet af disse år fjernede han sig efterhånden mere og mere fra mesterens standpunkt, især hvad idélæren angår. Hvad derimod angår synet på den videnskabelige erkendelses mål, er de to enige. De mener begge, at videnskabens mål er erkendelsen af det i dybeste forstand værende, det evige og almengyldige, i modsætning til de stadigt skiftende fænomener. Men som det ses i modellen herunder placerede de ”det værende” helt forskelligt.

PlatonAristotelesPP1www

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For Platon er det egentlig værende (det konkrete – det rationelle)min fortolkning idéerne, som han placerer i en oversanselig verden. (gudernes verden)min fortolkning 
Fænomenerne (vor sanselige verden) kommer til syne i idéerne; de er altså ikke totalt "ikke eksisterende", men i forhold til idéerne er de blot at regne for skygger.

 

Sådan er det ikke for Aristoteles. For ham er det netop de enkelte "ting" (det konkrete – det rationelle)min fortolkning, de primære substanser, der er udgangspunktet, det grundlæggende, hvori man finder det almengyldige.


Når Aristoteles skal besvare spørgsmålet om, hvad vi kan vide noget om, så finder han svaret i fænomenerne (tingene), for her findes netop det almene.

Aristoteles mener, i modsætning til Platon, at sanserne er en nødvendig betingelse for erkendelse af tingenes væsen. Sanserne er ikke vildledende, som f.eks. Platon mente, men tværtimod vejledende.

Sansningen er altså nødvendig for den videnskabelige erkendelse, men ikke tilstrækkelig. For at udskille det nødvendige fra det tilfældige i slutfasen i den induktive* proces behøves en form for intuitiv* fornuft. Gennem sansning og intuition når vi frem til de fundamentale og konstante træk ved tingene, som videnskabelig erkendelse altid må dreje sig om. (det rationelle)min fortolkning

Kilde: Jørn List-Christiansen -  http://teorier.dk/tekster/aristoteles.php

 

Den rationelle forklaring

Når vi i dag prøver at forstå og forklare verden og politiske handlinger tager vi udgangspunkt i den opfattelse, at vi alle er rationelle! Det sker på trods af, at tilværelsen er fuld af irrationelle handlinger og beslutninger, som vi selv eller andre er ansvarlige for.

Men det rationelle menneske begår ikke folkemord i Afrika, eller dræber uskyldige mennesker i to amerikanske skyskrabere. Rationelle mennesker lader ikke en økonomisk krise løbe løbsk, eller ødelægger jordens Ozonlag. Der er tale om irrationelle handlinger eller beslutninger, som kun kan forklares, hvis vi kan finde andre årsager til menneskers handlinger og beslutninger end rationalitet.

  • Mennesker fejler gang på gang. Måske er hjernen doven. 
    Måske er det umuligt at overskue og inddrage alle de faktorer, der kan have betydning for en beslutning. 
    Måske ved vi bare ikke, hvad vi ikke ved!

I 1913 tegnede den danske humorist Storm P denne stribe. (Robert Storm Petersen 19. september 1882 - 6. marts 1949) Den er siden blevet til en vandrehistorie – var det måske allerede dengang - der fx under betegnelsen ”The drunkard’s search” bruges som en metafor*, der beskriver politiske beslutningsprocesser.

 

StormP1913-900px

 

Politikerne handler ikke altid rationelt, men leder kun efter et beslutningsgrundlag, der hvor der (for dem) er lys – ikke der, hvor det rigtige beslutningsgrundlag findes.
Derfor minder de om den fulde mand der leder efter sine nøgler, som han har tabt i mørket, henne under lygtepælen, hvor der er lys, for der kan han se!

Er politikere da ikke beslutningstagere, der tænker, søger oplysninger og handler rationelt! Svaret er nej, siger to danske forskere - Sigge Winther Nielsen og Thomas Høgenhaven - i bogen ”Politisk Psykologi – fordi politik er personligt”.
Politikerne er deltagere i det psykologiske spil og underlagt deres egne tilbøjeligheder.
Politikere beslutter først og argumenterer bagefter.